TækkeMiscanthus er et dansk produceret tækkemateriale som har været anvendt kommercielt i omkring 20 år.
Dyrkningen af TækkeMiscanthus er en meget miljøvenlig produktion. I produktionen anvendes kun små mængder af pesticider (primært i etableringsåret), og udvaskningen af næringsstoffer er på niveau med naturarealer.
Derfor er det en produktion som er velegnet til at foregå i områder hvor der er store krav til beskyttelsen af grundvandet, f.eks. i vandindvindingsområder.
Produktionen i Danmark gør at man, i modsætning til importerede tagrør, kan dokumentere hvordan produktionen foregår, både i forhold til miljøet, og i forhold til arbejdsmiljøet for de der arbejder med materialet.
Der er fuld sporbarhed for materialet, så man bogstaveligt talt kan følge et bundt TækkeMiscanthus fra mark til tag.
Holdbarheden på taget er mindst ligeså god som for tagrør.